Undgå fælden at være umotiveret leder eller medarbejder

Jeg ved det – vi er lige startet på året og så kommer jeg med et indlæg, der kunne lyde som om jeg kun tænker på det, der er dårligt!

Det handler om at forebygge og sikre en go´trivsel i livet og ikke mindst i arbejdslivet

 

Et eksempel på noget der måske ikke er lykkedes kunne være hvis årsresultatet ikke er helt som forventet og budgetteret, så sker det ofte at vi oplever det utilfredsstillende resultat, som et personligt nederlag og et tab.  Sådanne oplevelser undergraver vores selvtillid og selvværd.

Jeg garanterer dig for at hvis du mærker efter lige nu, så har du garanteret også kropslige symptomer, der fortæller dig at jeg har fat i noget der.

Det kan være sådanne følelser:

 

  • Måske lidt ondt i maven?
  • Måske bider du tænderne sammen?
  • Måske kvalme?
  • Måske en lyst til at lukke øjnene?

 

Det at føle nederlag og tab kan være så irrationelt, at vi får svært ved at slippe tankerne omkring det og slippe tankerne, der følger med, som virker undergravende for vores selvtillid og selvværd.

Måske sådanne irrationelle tanker, som de her. De vil formentlig ligge i det leje jeg kalder at gå “one down”:

 

  • “Det er også fordi jeg ikke er dygtig nok”
  • “Jeg skulle nok hellere lave noget andet”
  • “Mine kollegaer er nok også dygtigere end mig”

 

Eller du har måske andre irrationelle tanker på det, som ligger et andet sted – jeg kalder det at gå “one up”

 

  • “Det er også fordi Peter ikke gør det han skal”
  • “Det er også fordi de andre har sat helt urealistiske mål”
  • “Det har slet ikke noget med mine kompetencer at gøre det er afdeling Q´s skyld”

 

Hvis du er leder eller selvstændig vil du nikke genkendende til, at du har været der på et eller andet tidspunkt. Du kan garanteret også huske, at det første gang var rigtig svært, at flytte fokus til at se ud over det og komme videre lige med det samme.

Vi har alle været der og jeg tror, at de fleste, der har haft ansvar for at noget lykkes vil føle sig personligt ramt i en eller anden grad, hvis det ikke lykkes.

 

En af de vigtigste fokus skifte, der skal til er at evaluere forløbet.

Med det mener jeg i en læringsoptik. Sæt fokus på hvad der er gået godt og hvad der er gået skidt.

  • Sig til dig selv ok – hvad har jeg lært af det her?
  • Hvad kan jeg bruge til noget?
  • Hvad vil jeg fortsætte med og hvad vil jeg gøre anderledes?
  • Måske skal jeg have hjælp udefra til at finde et nyt fokus?

 

Og skal du have hjælp udefra så er mit råd til dig:

  • Vælg med omhu den, der skal hjælpe dig til det skifte.
  • Vær opmærksom på kompetencer, interesser og evt. interessekonflikter. Politisk interesse og fagfaglighed.
  • Vær bevidst om at der er god kemi i mellem jer.
  • Det er tilladt at vælge om hvis du opdager i processen at relationen ikke er givtig for dig.
  • Lav en aftale fra starten af hvordan I skal arbejde sammen om at nå dit mål.
  • Lav også en aftale om hvornår I evaluere processen og hvilke konsekvenser der skal følge af resultaterne.

 

  • Kontakt på tlf. +45 3138 8968
  • Skriv til mig på mail, hvis du ønsker, at vide hvad jeg kan gøre for dig kontakt@callesenconsult.dk

Dine medarbejdere har det på samme måde

Hvis du er leder for medarbejdere vil du opdage, at dine medarbejder har akkurat samme udfordringer når noget ikke lykkes. Der er i sådanne tilfælde nogen gange store stresstilstande tilstede og hvis I ikke får inkluderet det mislykkede- eller projektet, der gik galt, til en fælles læring, vil du opleve, at den pågældende medarbejder garanteret giver tegn på mistrivsel. Hvis du ikke opdager det så kan resultaterne være at medarbejderen søger nye job, eller sygemelder sig, hvis nederlaget rammer personligt hårdt, eller at medarbejderen måske begynder at skabe dårlig stemning omkring sig i teamet, eller gruppen af medarbejdere.

Det samme sker i meningsløse arbejdsopgaver

Dette sker både når vi arbejder med noget, der ikke lykkes og når vi arbejder med unødvendige arbejdsopgaver. Altså når opgaverne ikke giver mening.

Et hverdags eksempel, som er meget aktuelt lige nu er reaktionerne på udmeldinger fra staten om, at det danske politi og folkeskolerne skal indfører anderledes/ større kontrol af medarbejderne. Det virker ikke meningsfuldt for de implicerede. Hele dagen diskuteres det i medierne hvor meningsløst det synes både ledelsesmæssigt og tillidsmæssigt, at skulle kontrollere i en bestemt term og med et bestemt fokus uden selv at have været involveret i beslutningen og konstruktionen af kontrollen og i sidste ende at man ikke har været med til at tage beslutningen om udvikling af et konceptualiseret kontrolsystem for ledelsen i statens institutioner.

Statsligt ansatte skal måles og vejes

 

Altså for medarbejderne og lederne på de implicerede offentlige arbejdspladser er der et udtryk for manglende mening med at skulle kontrollere sine medarbejdere yderligere.

Min påstand med udgangspunkt i Einar Baldurssons undersøgelser er, at hvis de fortsat skal foretage meningsløse opgaver jvnf. deres udsagn, vil den tilstand være med til, at skabe en dårlig psykisk trivsel og kan have indflydelse på det psykiske helbred på sigt.

Arbejde skal give mening for mennesker – det er både mening og værdier, der skaber vores trivsel i livet og arbejdslivet.

 

Stil dig en gang imellem spørgsmålet: “Giver mit arbejde mening for mig og mine kollegaer? – Så ved du om der er grundlag for, at du og dine kollegaer har en go´trivsel.

 

Er du nysgerrig på lidt mere viden, så vil jeg henvise dig til bl.a.:

Einar Baldursson

Lektor i Arbejds- og Organisationspsykologi ved Aalborg Universitet og med- ansvarlig for Stressklinikken

En støt stigende forekomst af stress i perioden fra 1987-2005.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *