Undgå at være et brokkehovede

Kender du det? Når man hører sig selv brokke sig over “først det ene så det andet”?

Undgå at “smitte” dine kollegaer med dårlig stemning.

De fleste har oplevet når en kollega altid er sur eller altid synes, der er fejl og mangler. Det giver en dårlig stemning og det føles ikke rart, at være i det nærvær. Vær opmærksom på at det kan være en indikator på at kollegaen er i energi-underskud.

Når du er i underskud med energi, eller har et øget pres – om det er privat eller arbejdsmæssigt, så bliver overskuddet mindre og det kan være let, at falde i den negative rille hvor alt bliver dårligt og ikke særligt rart. Det er som om, man bliver fastholdt i den dårlige energi.

Måske dur denne her ide til at ændre på dit humør:

Væn dig til at sende et smil i spejlet hver gang du står foran et, hvis det er svært så lav en grimasse, der kan få smilet frem. Mærk lige den gode energi du får af det. Prøv dig frem resten af dagen.

grimasse der kan passe

 

 

 

Arbejdsmiljøviden.dk har lavet en undersøgelse, der viser at negativitet skaber dårligt mentalt arbejdsmiljø.

 

“Undersøgelsen viser nemlig, at medarbejdere, som forholder sig negativt og kritisk til deres arbejdsplads, har større risiko for at blive mentalt udmattede og samtidig får færre arbejdsopgaver fra hånden, fordi de har mindre overskud”. Læs mere om undersøgelsen

 

 

Undersøgelsen taler om begrebet “Brokkehoved”. Vi bruger nogen gange begrebet når det bliver for meget, at nogen er utilfredse. Mit råd her er: Vær opmærksom på hvorvidt “brokkehovedet” nu også er et brokkehoved. Måske er den pågældende person utilfreds fordi, der faktisk er noget i arbejdet, der ikke er meningsfuldt.

Pas i det hele taget på med at sætte prædikater på hinanden. Der er altid er en årsag til at nogen er utilfredse. Hvis vi ikke tager det alvorligt og gør noget ved det i tide, så bliver det ofte sværere, at gøre noget ved det, hvis der går for lang tid.

 

Husk du kan gøre noget selv. Find det, der giver dig god energi – og lad dig “smitte” af andres gode energi – så er du godt på vej

 

 

Hvis du synes det er svært at finde din energi, så kan du overveje om du måske skal hjælpes lidt på vej.

 

 

Ring på tlf. +45 3138 8968 eller kontakt mig på mail: kontakt@lindacallesen.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *